HVAD ER YOGA NIDRA?

Yoga nidra, eller ’yogic sleep’ som det også kaldes, er en kraftig, men simpel meditationsteknik, samtidig med at det er de nemmeste yogatyper du kan udføre. Du bruger de første 5 minutter på at komme til at ligge så komfortabelt som muligt i Savasana (corpse pose), hvorefter jeg guider dig gennem en Yoga Nidra meditation. Selve Yoga Nidra meditationen er sammensat på en bestemt måde, der tager dig gennem pancha maya kosha (selvets fem lag), og ned i en dyb afslapning. Det er en skønog unik praksis, som vinder frem såvel i Danmark, som i resten af verden. Måske derfor er der også en del forskning omkring Yoga Nidras effektivitet.

Yoga Nidra er ikke en erstatning for søvn, men det siges at 45 minutters Yoga Nidra føles som 3 timers søvn. Der er stadig forskning på dette område, og en af teorierne er at det skyldes ændringen af hjernebølgerne. Du kommer nemlig ned i både alpha og thetahjernebølger. De fleste falder da også i søvn de første gange de udøver Yoga Nidra. Ens for alle er at de oplever Yoga Nidraen som meget forfriskende, men samtidig hjælper til at give en bedre søvn om natten.

Målet er at kun høresans er aktivt, mens alle andre sanser er passive. En slags vågen søvn. Yoga Nidra teknikken tager dig dybt ned i dit indre og tilbage igen. En undersøgelse fra 2013 viste at de deltagende mindskede deres angst og depression. De følte at deres sind blev afbalanceret og tankemylderet blev stoppet for en stund. En anden undersøgelse peger på at regelmæssig Yoga Nidra praksis kan sænke blodtrykket og kolesterol. Yoga Nidra er en form for meditation og derfor gælder den forskning der udføres på meditation også for Yoga Nidra. Begge dele aktiverer dit parasympatiske nervesystem og det endokrine system, der påvirker dine hormoner.

Vil du læse mere om specific forskning om Yoga Nidra kan du blandt andet søge her: National Center for Biotechnology Information, U.S. National Library of Medicine

HVEM ER YOGA NIDRA FOR?

Yoga Nidra er for alle! Jeg har opdaget at det appellerer enormt til dem der har et stort behov for kontrol, og for dem der føler sig stressede og lider af tankemylder. 3 ting der ofte hænger sammen. Yoga Nidra er også rigtig godt for dig, der lider af søvnløshed, traumer (krop og sind), angst eller let depression. Eller tid dig der har svært ved at mediterer på egen hånd. Eller måske har du bare brug for en pause et frikvarter. Hvem kan ikke bruge en pause hvorefter det føles som 3 timers forfriskende søvn…

Scroll to Top